Din vognmand på hele Ærø

I 1928 – allerede inden Ærø Redningskorps egentligt blev stiftet – startede vognmandsforretningen i Dunkær. Med tiden er den blevet udvidet med flere køretøjer og materiel, og vi har nu flere muligheder for at hjælpe dig i din byggeproces. Har du nogle spørgsmål omkring vores vognmandskørsel eller containerudlejning, eller står du foran en opgave, du tror, vi kan hjælpe med, kan du altid kontakte os ved at ringe på telefon 62 52 22 22. Vi står altid klar til i fælles dialog at finde frem til den bedste løsning for dig og dit byggeprojekt.

Vognmandskørsel og containerudlejning

Hos Ærø Redningskorps tilbyder vi levering af forskellige byggematerialer som grus, sand mm. som en del af vores vognmandskørsel. Vi leverer specielt til erhvervsbyggerier, men også gerne til private byggerier, når det er nødvendigt. Dertil kører vi ofte materialer ud for XL-byg til deres private kunder. Dertil udfører vi også særtransporter med blokvogn ved større opgaver.

I forlængelse af vores vognmandskørsel tilbyder vi også containerudlejning. Leje af container kan være en rigtig god idé, hvis man står over for et kommende byggeprojekt, en omlægning af haven eller noget helt tredje, hvor man har brug for at komme af med en masse affald på én gang. Det kan spare dig for megen slid og slæb, og opgaven vil kunne klares langt hurtigere. Lejer du en container, kan du helt selv bestemme, hvor du vil have den stående, hvornår du skal bruge den, og du vil kunne aftale afhentning, så snart du har fået den fyldt med have- eller byggeaffald.

Vi tilbyder leje af både åbne og lukkede container, så du har mulighed for at vælge det, der passer dig bedst.

Vi tilbyder udførsel af al slags vognmandsarbejde

Også inden for vores vognmandsarbejde har vi en alsidig profil. Med vores lastbiler kan vi udføre al slags vognmandskørsel for dig. Herunder tilbyder vi blandt andet hjælp til større eller mindre gravearbejde, og vi tilbyder hjælp til alt inden for kran/grabkørsel.

Kran/grabkørsel kan dække over mange forskellige opgaver. Vi kan bl.a. tilbyde hjælp til følgende opgaver:

  • Hejseopgaver med byggematerialer
  • Oprydningsarbejde med diverse byggematerialer samt bortskafning af affald.
  • Afhentning og flytning af byggematerialer, jernplader mm.
  • Kørsel af grus, sten og jord.
  • Samt mange andre opgaver.

 

 

Til at betjene den ærøske befolkning har vi følgende køretøjer

 

 

 

Fra v: Volvo FH 13/520 med påmonteret 24 tm HMF kran

Til h: Volvo FH 13 8 X 4.

 

 

 

 

Her køres korn til skib.                                          Volvo med påmonteret blokvogn. Klar til transport.

 

 

 

 

Fra v: Mini-gravemaskine Volvo EC 30, Gummiged Komatzu W 150,

Rendegraver Hydrema 906 D gravemaskine, Komatzu PC 15.

 

 

 

Vi udfører gravearbejde for bl. landmænd, håndværkere m.m. Vi har bl.a. i 2011 deltaget i det store vindmølle-projekt på Ærø, hvor vi stod for at lave vejene til møllerne.

 

 

 

 

 

Bobcat bruges bl. a. til tømning af kalvebåse, lidt snerydning i vinterperioden m.m.

 

Bobcat 643, Volvo BM 2200 Fejemaskine.

 

Design, produktion og seo: Demand Production